Indretning

Alle 27 boliger er på 96 m2, men kan være forskelligt indrettet, både med hensyn til rumfordeling, gulve, lofter, døre, skabe, sanitet og hårde hvidevarer. Boligerne indeholder bl.a. pænt køkken med spiseplads, soveværelse med skabe, værelse(r) samt badeværelse med bruseniche og flisegulv med gulvvarme. Fra stuen, der for de fleste boligers vedkommende er indrettet som vinkelstue, er der udgang til en dejlig lukket terrasse.

Ved de fleste boliger er bryggerset udbygget (som vist på tegningen), således det fungerer som vindfang og bliver en del af boligen i stedet for et rum for sig selv. I bryggerset er naturgasfyret placeret.

Endvidere er der et rummeligt loftrum og til hver bolig hører et cykelskur på ca. 5 m2. Parkering på fællesareal eller ved egen bolig.

Boligen på tegningen er fire-værelses, men mange er indrettet som tre-værelses, således at værelse 1 er lagt til stuen.


 

 

Andelsboligforeningen Kilden | Fladbjergvej 5-57, 9900 Frederikshavn